tirsdag den 21. august 2012

Da Bassen blev til en bolle; )

Tænk sig en gang, at der er gået mere end et halv år siden jeg fødte den smukkeste dreng. På den ene side flyver tiden afsted og på den anden side syntes jeg også, at Malthe har været her altid: )

Malthe har altid været en lang dreng og dertil også meget slank dreng, men nu skal jeg da lige love for min Basse er kommet ind i kampen- ja, man kan vel kalde ham for lidt af en bolle- da han fyldte 6 mdr i lørdags skulle vægten og længden måles- 75 cm lang og 9,5 kg, hold nu op, hvor har den lille fyr givet den fuld gas. Malthe er vokset 22 cm og taget 5,9 kg på siden hans ankomst på Aalborg sygehus.

Det er nu ikke kun vægt og længdemæssigt Malthe har udviklet, motoriske er der også sket en hel del. Malthe møver sig rundt, dog mest i ring, alligevel kan vi tydelig følge hans ormespor rundt i hytten.

Mentalt skal jeg da lige love for, at den bette har fået sin helt egen vilje - ja, kom ikke her og sig at man i en alder af 6 mdr ikke ved hvad man vil; )

Halvårs-fødselsdagen startede med havregrød - mums, havregrøs med mango er bare sagen(At kartofler er en helt anden snak, er der vel ingen grund til at dvæle i). Herefter gik turen til oldefars 96 års fødselsdag.

Tænk sig, at Malthe er så heldig at have en oldefar i en så høj alder og alligevel så frisk og gæv, han er da virkelig inspirende i sig selv- jeg håber, at hvis jeg skulle være så heldig, at nå den alder kan bevare det gode humør, ligeså vel som ham.

Som sædvanlig var fødselsdagen rigtig hyggeligt og alle ungerne hyggede sig gevaldigt med at fange bier eller hvepse- ja, der er gang i den på Solvang når familien Nielsen indtager fællesrummet; )

Malthe afsluttede hans halvårs dag på Løvsangervej - første overnatning ude (Mor nervøs -jooo deeet). Men det gik heldigvis rigtig godt og i selskab med farmor, farfar, onkel Morten og faster- ja, så kan det vel næppe gå helt galt; ).


Lige lidt nye billeder fra Malthe alias "den lille bolle" ; )







 

onsdag den 15. august 2012

Regnskovstid; )

Nøj, hvor vi nyder at have sommerferie, det er så hyggeligt at have ham farmand hjemme.

Vi har ikke været ret gode til at besøge søde faster Bettina og Onkel Morten, så der er helt klart plads til forbedring. Derfor var vi heller ikke i tvivl om, at vores sommerferie skulle indeholde et besøg i storbyen Randers.

Malthe har nu tidligere været til fødselsdag i Randers, men denne gang skulle besøget indeholde en tur i Randers Regnskov.

Sikke den lille fyr oplever, en tur i regnskov samt Ree Park tidligere- I en alder af knap 1/2 år må den lille fyr siges, at være godt dækket ind på oplevelsesfronten når det kommer til dyreverden.

Solen skinnede og vi nød en dejlig stund i gårhaven med en lækker sandwich, mens den bette fyr tog en velfortjent morfar, for derved at samle kræfter til regnskovens dyreparadis; )

I bedste BS-stil indtog Malthe drengen regnskoven:


Selvom ham onkel Morten oftes har været i regnskoven- var begejstringen da ikke til at tage fejl af og nedenfor ses da også et skønt billede af "The Rainforest Nerd".

Vi så masser af skønne dyr - alt til alverdens favrige fisk til fugle og aber. Selvom det er mange år siden jeg har betrådt Randers Regnskov blev gensynet glædeligt og svedigt; )

Efter at have oplevet en masse flotte dyr og en enkel fodring, blev der plads til en lille is, som blev nydt til fulde.

Malthe tog sig herefter en bette lur i vognen mens vi andre bevægede os ud i Danmarks parken, som rummer alle de klassiske danske dyr. I ægte farmerstil morede vi os over synet af en stor gris placeret med rumpen i mudderpøl; )


Særligt var faster Bettina vild med Danmarks parken, hvor et opsat ko-yver blev indtaget, hvor hun da viste hvorledes hun sagtens kunne håndtere et sådan malkeapperat- måske Onkel og hende skulle droppe de fremtidige planer om bopæl i KBH og istedet købe sig en bette ejendom på den jyske hede; )

Alt i alt havde vi allesammen en rigtig dejlig tur og det er bestemt ikke sidste gang vi aflægger faster og onkel et visit!- med en masse oplevelser i baggagen vendte vi snuden hjemad og den lille fyr kvitterede dagens starbadser med at sove stortset hele dagen derefter.





mandag den 13. august 2012

Sommertid i Ebeltoft

Dennis forældre havde i uge 32 lejet et skøn sommerhus i Ebeltoft- derfor vendte vi alle (Dennis - Malthe - Marley og undertegnet) snuden mod Ebeltoft, byen hvor jeg har en del barndomsminder, primært fra campingpladsen inde i byen.

Vi ankom onsdag middag til "Reden"- et skønt sommerhud kun et stankast fra havet. Bettina og Morten var allerede indlogeret og stod klar til at byde os alle 4 velkommen.

Særligt var faster, onkel og "besserne" glade for, at se det bette Malthe og gensynet må siges at være gensidigt. Hvor er det skønt, at se hvor glade andre er for ens lille guldklump.

Vi hyggede os rigtig hele eftermiddagen og efter Malthe var puttet- fandt Bettina, Ida og jeg "landmandsspillet" frem - hvad der skulle ha været et hurtigt ukompliceret spil blev hurtig til et meget langt spil med meget avancerede regler. Vi blev vist aldrig helt fortrolige med reglerne, men vi hyggede os og det er vel det vigtigste - heldigvis viste udfaldet af spillet, at undertegnet er en sand farmer- ja, kom bare an roe-marker; )

Om natten ankom Kenneth og Camilla, må lige indskyde, at vi alle er rigtig glade for at de vil dele en del af deres sommerferie med os. De havde da heller ikke set Malthe siden barnedåben, hvorpå Malthe naturligvis havde forandret sig rigtig meget. Hvor er det skønt, man er så heldig, at have så dejlig en lille familie, som nyder at bruge tid sammen med deres lille nevø- Malthes tid i Ebeltoft stod ihvertfald på en masse kys og kram- ja, man kunne simpelthen ikke ønske sig en bedre samkomst.

Dagen efter stod i hyggens tegn - kroket, badning med Marley- alt i alt en dejlig dag med skønne samtaler og højt humør. Jeg er sikker på, at selvom Malthe ikke umiddelbart får mere ud af en ferie udenbys iforhold til almindelige dage hjemme- så mærker han glæden og ikke mindst kærligheden fra onkler, tante, faster og ikke mindst besserne.

Den sidste da blev tilbragt i Ree-park, skøn dag for os alle og faster Bettina fik endelig mødt pelikanerne, måske hun i fremtiden igen vil møde den mærkelig fugl på Gammelholm- ja, hvem ved; )

Sikke en dejlig ferie vi har tilbragt sammen- herhjemme vil vi mindes tiden med glæde, det er så dejligt at se hele familien og rigtig hygge, nu når det nu engang er så sjælden vi ses.

Første dag hjemme på Casa Gammelholm bevidner om en dejlig ferie fyldt med oplevelser, som er hårdt at fordøje, hvorved den lille fyr sov stortset hele dagen.

Dejlig sommer til jer alle

Kys og kram

Fra alle os på Gammelholm









lørdag den 4. august 2012

Sommertid er gyngetid

Ihhh hvor er det bare dejligt med en masse dejligt sommervejr - i skrivende stund viser sommeren sig nu fra den våde side, alle vejrtyper har vel sin charme; )

Da mine forældre havde sommerferie, drog de vanen tro en tur ned i sommerhuset i Øster Hurup, dette blev den perfekte anledning til, at Malthe skulle prøve det der ferie. Men før ferien rigtig kunne begynde skulle vi jo lige transpoteres ned i sommerhuset. Hold nu op hvor krøver sådan et bette menneske meget plads i bilen. Selvom vi kun skulle have et par dage derned var pladsen MEGET trang!. Men hvilket syn - Dennis og Marley på forsæderne og Malthe og jeg baved, hold nu op hvor ser Marley bare KÆMPE ud når han sidder ved siden af Dennis - Store hund.

Nå, men vi kom ned i sommerhuset og fik pakket alt vores grej ud, hvorefter vi drog mod vandet. Puhaaa for en kold dukkert vi fik os, men ganske rart for tre vandhundene (Dennis,Marley og undertegnet) endelig at få årets første dukkert; )

Dennis havde købt en lille gynge til Malthe, må indrømme moderen umiddelbart syntes, at den bette fyr var ALT for lille til at skulle gynge- men jeg ændrede da hurtig mening da Dennis fik palceret Malthe i gynge. Jeg er helt sikker på, at hvis Malthe kunne snakke havde han sagt: LOVE IT!

Dagene går stærkt når man sådan "ferier" den og vi vendte da hjem med nogle skønne minder i baggagen, det var bare så hyggeligt at være i sommerhus og den lille fyr klarede turen til UG. Må da indrømme, at jeg før turen var en smule beklemt ved tanken om putning af Malthe ude, heldigvis havde jeg ingen grund til at bekymre mig og vi håber at turen til Ebeltoft bliver ligeså stor en succes som turen til Øster Hurup.