torsdag den 5. juli 2012

Tiden flyver afsted


I raketfart har min lille bitte baby vokset og udviklet sig så meget. Malthe er pt. knap 5 mdr gammel og har en vægt på over 7 kg, det vil sige at den lille fyr har fordoblet sin fødselsvægt- puhaa tiden flyver simpelthen af sted.

Det er da utroligt at selvom jeg "bare" går hjemme på barsel så tager den ene dag altså lynhurtigt den anden. Der er jo så mange skønne ting vi skal nå på sådan en uge- ugens højdepunkt er da stadig babysvømning - LOVE IT.

Vi har nu også fået taget et super godt billede af Malthe, hvor han dykker - desværre har vi ikke fået det endnu, så det må I have tilgode.

Malthe kan nu trille, eller det vil sige indimellem- oftest strander han på maven og sætter af i et ordentlig hyl, hvorved jeg kan vende ham tilbage på ryggen igen, for derved at se den bette fyr skynde sig at rulle tilbage igen - ja, det er dælme med at få vist de ting man nu engang kan: )

Med hensyn til amningen er den en smule på retur, eller det vil sige at der er kommet en aftensflaske ind i billedet- primært fordi i takt med den bette basse vokser syntes tålmodigheden at blive mindre, hvorved nedløbsrefleksen ikke er helt god nok i Malthes optik. Vi må håbe han med tiden slægter hans tålmodige fader, og ikke hans moder når det kommer til tålmodighed. På grund af den manglende tålmodighed har det været nødvendigt at amme gående - ja I læste rigtigt GÅENDE - OMG det er hårdt arbejde at gå rundt med sådan en basse, hvorved jeg indimellem har ønsket mig nogle længere "forsyningskilder" til den lille gut - for gud hvor er det "KAVT" (Onkel Kenneth slår sig garanteret på låret, når han ser jeg bruger dette udtryk).
Jeg er nu ganske afklaret med at amningen er på retur- mit mål har hele tiden været de anbefalede 6 mdr og det ser jo ud til jeg fint når det mål.

Vi er nu også påbegyndt en smule majsgrød - ja, de første par gange kan vist ikke betegnes som en succes. Malthe fik en mundfuld og lignede mildest talt en som havde smagt på en rådden banan og han nægtede da også, at åbne munden derefter. Nå, men efter en 10 dages tilvænning ser det ud til, at han har accepteret smagen og får da en smule indenbords - dog er vi stadig på smagsprøve niveau. 

Her får I lige et par billeder af den skønneste basse.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar